Indret dit soveværelse
At give sit soveværelse en soveværelsesindretning, kræver et overblik. Så skal du indrette dit soveværelse på ny? Ofte kan det være svært at komme i gang, for hvordan skaber du den røde tråd i din indretning, når du skal finde plads til dine eksisterende møbler, imens du også gerne vil have nogle nye ting ind i mit hjem? Der kan være mange overvejelser, når det kommer til farver, materialer og den overordnede stil. Her vil vi hjælpe dig til at komme ordentlig på plads og få skabt en hyggelig soveværelsesindretning.
Skab dig et overblik
Når du skal i gang med en soveværelsesindretning er det vigtigt, at du som det allerførste skaber dig et overblik, så der bliver en fin sammenhæng mellem dine valg. Sæt dig derfor ned for at hente inspiration på for eksempel Pinterest, Instagram eller i de nyeste boligmagasiner. Det er vigtigt, at du har stilen på plads, og at du kender til din farveskala i rummet. Her vil du få så meget foræret i forhold til at kunne gøre nogle nemme til- og fravalg.
Find dine farver
Hvilken farve skal være den dominerende tone i rummet? Sørg for at vælge en behagelig nuance, som virker imødekommende og forfriskende til dine vægge. Så får du helt automatisk får et skud energi hver morgen, når du slår øjnene op. En mørk tone kan virke hyggelig og give dig en ægte hulefornemmelse, men vær varsom, da den hurtigt kan komme til at virke dyster. Omvendt skal du ikke være bange for at male den valgte farve på samtlige vægge. Det giver en god base til dine øvrige valg af farver, møbler og boligtilbehør.
Herefter skal du tage stilling til, hvad der skal være dine to-tre sekundære farver. Du kan med fordel vælge en enkelt farve ud til de større møbler og områder i rummet, såsom gardiner, tæpper og lignende, hvor tonen giver en fin kontrast til din primære farve. Og lad så de to andre, sekundære farver stå som små strejf på en enkelt vase eller en fin knagerække. Her må du gerne være modig og gå med en stærk farve, der kan give noget kant til rummet.
Matchende materialer
Når farverne er på plads, er næste skridt at få taget de rette materialevalg. I et rum som soveværelset, er det vigtigt at have de bløde materialer for øje, men også at skabe kontraster med et par kantede sengeborde eller en stringent loftlampe. Her vil du opleve, at selvom du går med materialer, der møder hinanden i en kontrast, vil du alligevel få følelsen af, at det hele matcher. Det er nemlig kontrasterne til de bløde puder, sengegavle og sengetæpper, der gør, at rummets indretning virker gennemført.
Styr på stilen
Med inspirationen på plads, hvor du samtidig har gjort dig nogle valg i forhold til farver og materialer, kan du nu få sat ord på selve stilen i rummet. Er du til varme træsorter og brændte farver? Eller er du mere til de kolde farver og eksklusive materialer som marmor og messing? Sørg for at du ikke afviger fra planen, du nu har sat sammen. Det er nemt at blive fristet af en ny farve eller en pude, som du lige så i det nærmeste butiksvindue, men hvis du er tro mod dine overvejelser, vil du også få skabt den røde tråd, som du med høj sandsynlighed går og drømmer om. Et sidste råd – tænk på soveværelset som en helhed og arbejd med koncepter. Så kan du finde senge, borde og sengegavle, som passer perfekt til dine tanker.