Sofaer
Find den helt rette sofa til dit hjem
Sofaen er et af vores hjems helt store centrale områder og stuens altoverskyggende hjerte. Det er her, at vi slapper af alene, sammen som familie eller med gode venner. En sofa giver altid anledning til gode stunder, hvor vi også helt automatisk tilbringer mange timer. Vi forbinder ganske enkelt vores sofa med noget rart og med en følelse af afslapning og velvære. Derfor er det vigtigt at investere noget tid, når du skal købe en ny sofa. På den måde er du sikker på at matche dine ønsker og behov, så din stue både fungerer i hverdagen, og når du har besøg.
Men hvordan skal den se ud, og hvilken komfort sætter du allermest pris på, når du smider dig i din sofa? Samtidig er det også en god idé at se nærmere på din stue, så du danner dig en fornemmelse af hvilken model, der passer til rummet. Ligesom den skal kunne gå i samspil med dine andre møbler. Der er derfor mange faktorer, der spiller ind, når du er på udkig efter en ny sofa. Vi giver dig her nogle gode råd med på vejen, så du nemmere kan gå igennem processen, som det er for de fleste, når familien skal have en ny sofa.
Guide: Sådan vælger du din næste sofa
1: Styr på størrelsen
Det første, du skal have styr på, er, hvor stor din sofa skal være. Hvad indbyder din stue til? Skal du gå med en chaiselong, hvor I har rig mulighed for som familie at smide jer sammen, eller ønsker I plads til endnu flere, kan I med fordel gå med en u-formet model. Måske har I mere brug for at kunne sidde overfor hinanden, når I har gæster, og her er et oplagt valg at købe enten en to eller tre personers sofa. Du har også mulighed for at gå med en sofa, der kan bruges om aftenen til en god film med vennerne, og når de bliver for at sove, kan du forvandle sofaen til en sovesofa på et splitsekund. Vi ser det som et oplagt valg for dig, der ofte har overnattende gæster eller for dig, der måske lige er flyttet i en lille bylejlighed, hvor pladsen er trang. Hos Miklagaard House of Tisvilde har vi alle sofatyper for at være sikker på, at du kan finde den form og størrelse, der passer ind i din personlige indretning.
2: Klar til komfort
Når du har størrelsen på din nye sofa på plads, skal du finde det design og den komfort, som du allerbedst kan lide. Vi er stolte af at have flere forskellige sofadesigns, som både skiller sig ud og samtidig er helt unikke at sidde i på grund af deres imponerende komfort.
3: Mix af materialer
Nu skulle du både have størrelse, design og komfort på plads, og det er derfor oplagt at se nærmere på de sidste detaljer, som er med til at definere hele udseendet på din nye sofa. For hvilket materiale skal du vælge? Som det første anbefaler vi, at du finder frem til din stil i stuen. For uanset om du er til en lys og nordisk stil, et farverigt retro look i kombination med flere arvestykker eller et minimalistisk og stilrent udseende, skal du have det defineret for at kunne gøre de rette til- og fravalg. Med en minimalistisk stil skal sofaen ikke være for blød med mange detaljer, men derimod kantet og ren i sit udtryk, hvor den nordiske stil skal være mere klassisk i et lyst materiale. Når det kommer til materialer, skal du ikke være bange for at mikse på kryds og tværs.
Det kan ofte være det rette materialemix, der kan løfte indretningen i stuen og give følelsen af, at der er taget nogle gode og gennemførte valg. Du kan derfor sagtens kombinere en eksklusiv sofa i sort læder med flere mørke puder i stof for at bløde sofaens stringente udseende op. Ligesom du sagtens kan vælge en farverig sofa i velour og sætte den sammen med en pude i et mere fast stof. Uanset hvilket valg, du tager, er det med til at give din indretning personlighed og karakter.
4: Find din farve
Med det rette materialevalg skal du som det sidste finde din farve. Den farve, som du tænker vil passe perfekt til din nye sofa og til de resterende ting i stuen. Her kan du gøre to ting. Lad din sofa danne basen i rummet. Det vil sige, at du vælger en farve, som er med til at skabe en grundlæggende linje for dit farvevalg. Måske vælger du en mørkegrå tone til sofaen, fordi dine vægge også er grå, og at du desuden har et par puder og en reol i grålige nuancer. Med den løsning har du gode muligheder for at tilføje nogle enkelte farvestrejf ved hjælp af billeder eller et par iøjefaldende lamper. Du kan også sagtens lade sofaen være rummets helt store omdrejningspunkt ved at vælge den i en stærk farve og lade dit resterende boligtilbehør være i en afdæmpet farveskala.
Sådan leverer vi din sofa
Nu mangler du kun at få din sofa hjem til dig, og den klarer vi gerne for dig. Med en fragtmand sørger vi for, at din sofa kommer frem i de tryggeste hænder. Når sofaen bliver leveret, modtager du den ved kantstenen, men du har også mulighed for at få den båret ind og placeret, hvor den skal stå. Her vil fragtmanden både hjælpe dig med at pakke din sofa ud, samle emballagen og køre det væk sammen med din nuværende sofa. Det skal være nemt at købe en ny sofa hos os, og derfor er det også en vigtig for os, at du har muligheden for at blive hjulpet fra første del af processen til det endelige køb.
Det eneste, du skal sørge for at skrue benene fast på din nye sofa, hvorefter du er klar til at smide dig med din yndlingsbog, eller du kan invitere din familie og venner over til weekendhygge.