Søvntips

Facebook
Email
Søvntips

5 gode søvntips

Er du en af de mange danskere, som ligger og vender og drejer dig længe efter, at klokken har slået tolv? Og kender du til følelsen af slet ikke at kunne sove, imens frustrationen hober sig op i spandevis efterfulgt af en morgen, hvor du slet ikke hænger sammen grundet en urolig nat? Desværre er du ikke den eneste, der har søvnproblemer. Der kan være mange grunde til, at du ikke har nemt ved at falde helt hen, når du rammer hovedpuden. For den gode søvn og rytmen omkring den er dybt afhængig af det, du foretager dig længe, inden du skal i seng. Vi har forsøgt at liste de 5 bedste søvntips op til dig, så du kan forbedre din søvn og dermed også føle dig meget mere tilpas i dagtimerne.

Kroppen i bevægelse

Det første og nok et af de vigtigste søvntips er motion. Sørg for at bevæge dig så meget som muligt i dine vågne timer og gerne i et hurtigt tempo. Det er vigtigt at få pulsen op hver dag, så du oplever en naturlig træthed, når du rammer puden og træder ind i søvnen. Her kan du både gribe cyklen, tag din veninde under armen til en rask gåtur, løbe en tur i skoven eller lave en omgang god og effektiv styrketræning. Det allervigtigste er, at det er noget, der motiverer dig, så du rent faktisk kommer afsted. Også på de mere hårde dage. Dette giver dig en tungere søvn og dermed en mere veludhvilet morgen.

Kroppen i nedsat gear

Udover at få så meget bevægelse som muligt ind i din hverdag, er det ligeledes vigtigt for en god søvn, at du også evner at drosle ned igen. Søvntip nummer 2 er at du skal slappe af. Det er især sidst på eftermiddagen at kroppen har brug for, at vi har fokus på det tempo, som vi lægger i vores bevægelser. Tænk på at lave nogle langsomme og rolige bevægelser, så din krop finder ud af, hvad der skal ske. Nemlig at dagen så småt er ved at blive til aften, hvor det snart er tid til at give sig hen til søvnen.

Frisk luft

For at sikre sig en god søvn, og at du kan ligge dig til at sove uden forstyrrende problemer. Er det også et godt tip at få luftet ud i dit soveværelse. Ikke bare et par minutter i løbet af ugen – men gerne så længe, at det kan lade sig gøre, så dit soveværelse virker frisk og indbydende. Dette søvntip går hånd i hånd med motion. Når du alligevel er ude og motionere, vil du automatisk få frisk luft. Så vi anbefaler at du prøver at komme så meget ud, som du nu engang kan. Dette vil sikre dig, at når du skal i seng, at du hurtigere falder i en dyb søvn.

Nej tak til kaffe

Av, mange kan ikke undvære sin kaffe. Om det er fordi man er afhængig eller fordi timerne på arbejdet kræver ekstra energi. Det er heldigvis ikke hele dagen, men når eftermiddagen er ved at være slut, og du skal i gang med at lave aftensmad, er det en god idé at takke nej til kaffe frem til næste dag, fordi det har stor indflydelse på hele vores krop. Faktisk er det anbefalet, at du laver en kop kamille te som erstatning for kaffen i de sene eftermiddagstimer. Det er ikke kaffen, som er synderen. Det er koffein. Så hvis du leder efter en erstatning, så kan du blot drikke koffein-let kaffe eller the.

Ingen skærme

Vores 5 og sidste i rækken af søvntips er computer og mobilskærmen. Når først, at du har lagt dig i din seng, er det også en fordel at lægge telefonen fra dig, fordi skærmlyset bestemt ikke hjælper til, at du får en god søvn. Tag hellere en god bog med i seng og fordyb dig i den. Det vil du og din søvn takke dig for næste dag.

Udover ovenstående søvntips, så er det rette udstyr også relevant. Sørg altid for at have en god seng, madras, pude og dyne – så sover man altid bedre. Se vores udvalg af sengetilbehør.

Indkøbskurv
Scroll to Top
0