Hvor meget søvn skal man have?
Hvor meget søvn skal man have? ‘Jeg kan sove, når jeg bliver gammel’. En sætning, som vi som travl mor, vild teenager eller bare som ægte livsnyder med for lidt timer i døgnet kan finde på at sige. For i lige præcis de år af vores liv, har vi ofte tendens til at nedprioritere vores søvn i perioder. Men passer det, at vi faktisk kan sove, når vi bliver gamle?
En god søvn er altafgørende for, at du fungerer i en travl hverdag. Antallet af timer, vi bliver anbefalet at ligge på puden hver nat. Det er det individuelt og din dåbsattest, det afhænger af. Der bliver derfor altid set på din alder. Fordi jo ældre du er, jo mindre har du brug for mange timers søvn af gangen.
Søvnbehov for spædbørn
Begynder vi med spædbørnene op til et år, bør de sove 12-15 timer hvert døgn. Og som helt nyfødt vil det være endnu mere. Faktisk kan helt små babyer sove op til både 17 og 20 timer hver dag. Her er søvnen de første måneder hele omdrejningspunktet for at kunne udvikle sig og blive en del af en helt ny, stor verden.
Efterhånden som de små størrelser bliver ældre og kommer i pasning, vil man som forældre opleve, at børnene begynder at sove en smule mindre. Hvilket typisk kan være 11 timer og maximalt 14 timer hvert døgn. Hvor børnehavebørnene kan komme ned på 10 timer og så stadig fungerer i dagligdagen med drøn på og i bevægelse.
Søvnbehov for skolebørn
Som et nyt, kapitel uden middagslure begynder børnene i skole. Hvor der selvfølgelig skal noget søvn på kontoen for at kunne lagre alt den nye viden, som de bliver præsenteret for på skolebænken. Derfor anbefales det, at børn fra de begynder i skole og helt op til deres konfirmation sover mellem 9 og 11 timer i døgnet. Det er stadig relativt meget – men også nødvendigt for, at de vil få nemmere ved at lære samtidig med, at det her mange børn og unge virkelig tager et stort spring i forhold til den mentale og psykiske udvikling.
Det samme gør teenagere, som i den grad også er afhængige af deres 8-10 timers søvn i døgnet. Dog er flere teenagere udfordret på at få den søvn, som faktisk er anbefalet, fordi de typisk er optaget af mange andre ting, der føles vigtigere i den periode af livet.
Søvnbehov for voksne
Når vi kommer op i de første år som ung, og hvor vi måske flytter hjemmefra, er det meget klassisk, at vi ofte får en stor trang til at sove. Og til at sove længe. Men her begynder vi så småt at få mindre behov for søvnen. For både de unge mellem 18 og 25 og voksne helt op til næsten 70 år behøver faktisk ikke at sove mere end syv timer i døgnet for at kunne føle sig friske og udhvilet. Og de ældste fra 70 år bør kun sove omkring syv timer og endda også mindre i nogle tilfælde. Så det passer ikke helt, at vi kan sove, når vi bliver gamle. Mest fordi en høj alder egentlig ikke kræver så meget søvn. Også fordi du får sværere og sværere ved rent faktisk at falde i søvn, som årene skrider frem. Så hvor meget søvn skal man have? Svaret er ikke simpelt, det handler om hvilken livsfase du er i. Det er dog også vigtigt at den tid du sover, også er i en seng, som er behagelig.