Hvad er REM søvn?

Facebook
Email
Hvad er REM søvn

Hvad er REM søvn?

Hvad er REM søvn? Det er den sidste fase, man går igennem om natten. Når vi ligger os til at sove, falder det os nok sjældent ind, hvordan vores søvn egentlig er bygget op og sat sammen. Vidste du for eksempel, at vi gennemgår fire faser under en hel nats søvn? Og at den sidste del af søvnen hedder REM søvn? Det vil vi fortælle meget mere om lige her, og hvorfor det lige præcis er vigtigt for dig. Du kan også læse med her, om hvor meget dyb søvn man skal have.

De 4 søvnfaser

I løbet af en hel almindelig nat går kroppen igennem fire søvnfaser. De er med til at definere, hvordan vores velbefindende er, når vi vågner om morgenen og skal være klar til en ny dag. De fire faser går fra den døsende opstart til den lette søvn. Herefter lander vi i den dybe søvn. Den bliver til sidst bliver afløst af den såkaldte REM søvn, som også er kendt som drømmefasen.

Drømmefasen – REM søvn

Navnet drømmefasen er opstået, fordi det typisk er, når vi bevæger os ind i den del af søvnen, at drømmene får frit spil. For det er netop i drømmefasen og dermed også den sidste fase, at vi kan drømme de mest dejlige drømme eller gennemgå de mest forfærdelige mareridt. Derfor giver det også mening, at vi ofte kan huske vores drømme i samme sekund, som vi slår vores øjne op om morgenen.

At vi kalder fasen for drømmefasen hænger også sammen med ordet REM, som er en forkortelse for ‘rapid eye movement’, som også betyder ‘hurtig bevægelse med øjnene’. Vi bevæger nemlig øjnene en anelse hurtigere, når vi drømmer, og kroppen kan virke en anelse urolig. Især når REM søvnen sætter ind, og morgenen begynder at titte frem.

Et tidspunkt for overvejelser

På grund af kroppens uroligheder, og at vi er ved at nærme os en ny dag, sover vi også lettere, når vi kommer til REM søvnen. Og typisk kan vi nikke genkendende til, at vi også nemmere vågner med det samme. Som hvis vi hører en høj lyd, eller hvis vækkeuret ringer. Derfor kan det også virke besynderligt, at det egentlig er i drømmefasen, at vores hjerner arbejder allermest på højtryk. Det skyldes, at vores energiforbrug stiger, som hvis vi var vågne og i gang med dagens gøremål. Det eneste, der adskiller sig fra drømmefasen til en vågen tilstand er, at kroppen ikke arbejder.

Kroppen er nærmest handlingslammet i drømmefasen, hvilket også er grunden til, at vi ikke går eller løber vores vej. Når vi enten drømmer, at vi bestiger et bjerg eller er ude at stå på skøjter. Derfor er det også kun vores hjerne og dermed også vores tanker, der bliver påvirket. Ligesom det også er under REM søvnen, at eksperter mener, at vi får mange af vores oplevelser, gode og dårlige minder bearbejdet, vendt og drejet.

Det passer altså, at de fire søvnfaser og især drømmefasen spiller en rolle, og at en god nats søvn er vigtig, fordi du vil kunne mærke på dit helbred og din generelle følelse i kroppen, hvis du ikke får sovet nok over tid. Det vil gøre dig ude af stand til at tackle svære eller følelsesladet situationer på bedste vis, og din hjernes funktioner vil derfor komme på overarbejde i dine vågne timer. Her har du så svaret på hvad REM søvn er.

Indkøbskurv
Scroll to Top
0